Cases og løsninger i praksis

Se, hvordan solfilm fungerer i virkelige rum

Det er én ting at læse om solfilm. Noget andet er at se, hvordan det fungerer i praksis – i bygninger, hvor lys, varme og arkitektur skal spille sammen i hverdagen.

Solfilm skal opleves og mærkes – men herunder har vi samlet en række cases, hvor du med både ord og video kan få en idé om, hvordan konkrete løsninger ser ud i både private boliger og større bygninger.

Når stemningen starter før filmen gør

Nordisk Film Biografer Aalborg (Kennedy Bio)

En biografoplevelse begynder lang tid før forfilmene. Den begynder, når du finder billetten frem, og duften af friske popcorn spreder sig med summende forventninger.

Hos Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy er de specialister i at skabe rammerne for store filmoplevelser.

Men de store vinduespartier med udsigt over Kennedy Plads i foyeren blev en udfordring for både gæster og ansatte. Solens skarpe stråler generede i øjnene, chokoladen smeltede og særligt om sommeren kæmpede de med temperaturen i den store foyer.

Udfordringen i korte træk:

  • Store glaspartier med direkte sol
  • Markant varmebelastning i sommermånederne
  • Skarp sol, der generede øjne i et ellers stemningsbåret miljø
  • Behov for at bevare udsigten og det åbne udtryk

En løsning, der dæmper solen – ikke oplevelsen

Efter grundig vurdering af rummets funktion og lysindfald valgte vi en røgtonet solfilm, der reducerer varmeindfaldet med op til 86%. Filmen giver en mere behagelig og afbalanceret belysning, der sætter stemningen uden at fjerne udsigten.

Resultatet? Et mærkbart bedre indeklima, mindre skarp sol i øjnene og temperaturer, der er til at arbejde i – også, når sommersolen står direkte på.

Når udsigten burde være en gave – men ender som et benspænd

Administrationsbygning i Skagen

Havudsigt på næsten alle sider. Lys, luft og vand så langt øjet rækker.

Men også sol hele dagen, kraftig genspejling fra havet og store glaspartier, der resulterede i tung luft, et airconditionanlæg på overarbejde, varme lokaler og medarbejdere, der gik tidligt hjem med hovedpine.

Udfordringen helt kort:

  • Konstant sol og genspejling fra havet
  • Meget store vinduespartier med høj varmebelastning
  • Krav om klart udsyn og masser af dagslys
  • Særlige tekniske hensyn pga.indbyggede persienner i ruderne

Løsningen? Glasklar solfilm, bedre arbejdsmiljø og fantastisk havudsigt

Vi valgte en glasklar solfilm, der effektivt reducerer varme og blænding – uden at skærme for udsigten, belaste glasset eller ændre bygningens arkitektoniske udtryk.

Resultatet mærkes hver dag. Indeklimaet er mere stabilt, klimaanlægget kan følge med – og medarbejderne sidder ikke længere og sveder foran skærmen.

Mindre genskin, færre hovedpiner – og et arbejdsmiljø, der føles lige så godt, som det ser ud.

Når gæstens komfort starter med temperaturen på værelset

Airport Hotel Aalborg

På Airport Hotel Aalborg er udsigten en stor del af oplevelsen for gæsterne. Lyset, rummet og fornemmelsen af luft. Men på solrige dage blev værelserne for varme – og det gik ud over den komfort, som Bühlmann-kæden prioriterer højt.

Opgaven var derfor klar: Temperaturen skulle ned – uden at fjerne det, der gør hotellet unikt.

Udfordringen i korte træk:

  • Værelser, der blev for varme på solrige dage
  • Høje krav til komfort og oplevelse for hotelgæster
  • En udsigt, der ikke måtte skærmes eller forringes
  • Et hotel i fuld drift under arbejdet

I dag er gæsteoplevelsen en helt anden

Efter grundig rådgivning valgte vi en solfilm, der reducerer varmen fra vinduerne med 70% – uden at påvirke udsigten. Desuden var det vigtigt, at monteringen ikke forstyrrede hverken gæster eller ansatte, og derfor valgte vi blandt andet at bruge en el-drevet lift frem for diesel, så både støj og lugt blev holdt på et absolut minimum.

Resultatet er mere behagelige værelser, en bedre samlet gæsteoplevelse – og en løsning, hotellet kan stole på mange år frem.

Hos ViVaBolig stod valget mellem et mørklagt kontor eller glohede lokaler

VivaBolig i Aalborg

Skærme, papirer, møder og mails. Hverdagen hos VivaBolig foregår foran vinduer, der lukker masser af lys ind – og mindst lige så meget varme.

Indvendige gardiner var første forsøg. De hjalp på blændingen, men ikke på temperaturen. Næste skridt blev udvendige screens. De tog varmen, ja – men kun når de var helt for. Og så blev kontoret mørkt.

Resultatet var et valg, ingen har lyst til at tage i en travl hverdag: Dagslys eller en temperatur, der er til at arbejde i.

I grove træk var udfordringen:

  • Kraftig varme gennem store glaspartier
  • Skærme og papirer, der var anstrengende at arbejde med
  • Løsninger, der enten dæmpede for lidt – eller lukkede alt ude

Løsningen reducerer varme – uden at fjerne udsyn eller dagslys

Med solfilm på ruderne reduceres varmen fra vinduerne i ViVaBoligs lokaler i dag med op til 70%. Det betyder, at de i dag kan bruge både gardiner og screens mere fleksibelt – og få dagslys ind uden genskin og overophedning.

Skærmarbejde fungerer, papirer er rare at kigge på, og kontorerne opleves lyse og behagelige igen. En løsning, der spiller sammen med det, de allerede havde investeret i.

I Vrå kæmpede en ung familie med søvnløse nætter og sommervarme

Privatbolig i Vrå

Efter en lang sommerdag med høj sol føltes familiens drømmehus i Vrå pludselig lidt mindre som en drøm – og lidt mere som søvnløse nætter og afmagt.

Børneværelserne var for varme til at sove i. Det samme gjaldt forældrenes soveværelse. Og når først varmen havde sat sig i huset, blev den hængende – for genvex-anlægget sendte varmen rundt i alle husets rum.

Vinduerne stod åbne, dynen blev sparket af. Alligevel var det svært at finde ro.

Udfordringen var altså:

  • Varme soveværelser – især om natten
  • Store vinduespartier i både sove- og opholdsrum
  • Blænding på tv og skærme i hverdagen
  • Risiko for afblegning af møbler og tekstiler

Med solfilm har de nu både drømmebolig og bedre nattesøvn

Med solfilm på deres ruder reduceres varmen nu med op til 70% – og 99 % af UV-strålerne blokeres. Huset bliver stadig varmt på de allerhedeste dage – men modsat før, er det aldrig som at åbne døren til en finsk sauna.

Samtidig er blændingen markant reduceret, møblerne bedre beskyttet, og aftenerne i stuen føles mere behagelige. Og vigtigst af alt: Børnene kan sove igen.

Overvejer du solfilm til dine rum?

Cases kan inspirere – men den rigtige løsning afhænger altid af bygningen, lyset og hverdagen, den skal fungere i.

For os handler det nemlig aldrig om at sætte mest mulig film op. Det handler om at ramme rigtigt – og derfor findes der ikke én rigtig løsning.

Hvis du er nysgerrig på, hvad solfilm kan gøre i netop jeres rum, tager vi gerne en uforpligtende snak. Vi stiller de rigtige spørgsmål, giver en ærlig vurdering og peger på den løsning, der holder – nu og de næste mange år.

Hos Auto Solfilm tror vi på, at gode løsninger starter med god dialog.

Autosolfilm Danmark

kontakt@auto-solfilm.dk
30 50 84 99

Johs. E. Rasmussens Vej 25
9800 Hjørring
CVR: 36341122

Følg os